case Ida Juul artikel

I 2015 blev jeg tilknyttet som kontaktlærer til en grundforløb 2 Eux. Ikke så meget med det, men i det klasse havde jeg tre elever som var lidt anderledes end de andre elever og lidt mere udfordrende end de andre. De tre var nemlig det vi kalder diagnose børn, eller bogstave børn (jeg synes selv at det ikke er så pænt at kalde de elev på den mode, men sagt er sagt…).

En pige X som var autistisk og samtidig ADHD. Hun kunne spile på klaver en ny sang efter en halv time og da jeg spurgte hende om et klassisk stykke for eksempel Mozart, så svarede hun, ”ok, det tager en timer så.” Hun var meget glad, sjov og positiv indstillet. Havde svært med el teorien fordi er meget abstrakt, men med en tilpasning af teorien med eksempler fra vores hver dag, var lige til at sluger den stor kamel. Hun bestod eksamenen og er videre i uddannelse. 

En dreng Y med Asparges syndrom som havde meget svært at finde kreative løsninger, forvirret og havde svært for at tage beslutninger i vise situationer. Han var en del snakkesalig, havde utrolig stor vilje (han blev ved). Tit og ofte var han i sit eget verden med hoved telefoner på. Han var ikke introvært, men de andre elever havde svært ved at acceptere ham i flokken på grund af hans skavanker, trods mine anbefalinger for at alle i klassen skal hjælpe hindanden. Jeg fik en af de stærk resurse elev i klassen til at være sammen med ham i forskelige opgaver men det hjælp åbenbart ikke. Han har kæmpet til det sidste øjeblik. Han bestå ikke matematik eksamenen og derfor kunne han ikke gå videre til vores faglig afsluttende eksamen.  Vi havde mange samtale undervejs hvor jeg vejledede ham om måske en anden uddannelse hvor der er mere faste rammer og regler, som for eksempel taxa eller lastbilchauffør vil passe meget bedre til ham. I dag er han i uddannelse som lastbilchauffør. Jeg har mødt ham da han skulle aflevere nogle varer i vores afdeling. Han var glad og veltilpas i det nye uddannelse.

Og endelig en anden dreng Z med stor koncentrations besvær som i øvrigt var meget intelligent. Han kom fra en akademisk familie, men han havde svært mad at koncentrer sig uden kropslig aktivitet. Han fik lov af mig til at snitte træstumper i teoritimerne, uden forstyrrelse af nogen art. Det blev accepteret af alle i klassen uden problem. Teori timer har vi mange på el uddannelsen. Efter en sådan dag var der under hans bord en hel stor bunker af små træstumper, som eleven Z fik lov til feje dem. Han fik til gengæld ikke lov af IT underviseren som syntes at var en mærkelig idé og meget udisciplineret attitude af en sådan elev. Af den grund var eleven i stand til at erklære hvem der var den bedste underviser i hele verden J.

Jeg vil selvfølgelig ikke rette Ida Juuls fordeling af elever efter de 4 typer for jeg kan sagtens se de typer elever i mine klasser, men jeg har en lille tendens til at tro at vi kunne lave en ekstra boble eller kategori, d. 5. kasse som skulle være ”diagnose børn” fordi de kræver en anden form for undervisning, forståelse eller krav

Efterhånden kan jeg mærke at faktisk vi har en del elever i hver klasse som kræver en speciel opmærksom eller behov. Måske er inklusion reformen en konsekvens at i dag har vi flere elever af dem. Og det er godt nok for i sidste ende de klare det fint og er i stand til at fuldføre en uddannelse,… med lidt hjælp.

Det var min case.